Cæsarsalat

Salat:

Salat svarende til 1 iceberg (Romainesalat, julesalat eller andet)

½ rød    peberfrugt i tern

2            forårsløg i tynde skiver

100 g     bacon

2            håndfulde hvedebrød i grove tern

1 fed      hvidløg

1 stk.      kyllingebryst

Skyl og del salaterne og tør dem.

Skær bacon i tynde skiver og steg dem sprøde. Knæk dem i mindre stykker.

Sigt stegefedtet over brødet sammen med lidt knust hvidløg og lidt salt. Bland det grundigt sammen og rist brødternene langsomt på panden til de er sprøde.

Steg kyllingebryst i ca 20 minutter og skær det i tynde skiver.

 

Cæsardressing: HUSK alle ingredienser skal ha stuetemperatur!

75 g     parmesan

2          pasteuriserede æggeblommer

2 ss     æblecider-eddike

2 ss      citron

2          sardeller/ansjoser

½ ss     finthakket rosmarin

1 dl       olivenolie, tempereret

1 dl       rapsolie, tempereret

 Skær parmesanen i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor. Kør dem ved højeste hastighed sammen med æggeblommer, de syrlige safter, sardellerne og rosmarinen.

Bland de 2 olier sammen og kør olien i massen i en tynd stråle til du har en cremet dressing.

 

Desuden:

20 g               reven parmesan

 

Anret salaten, drys med forårsløg og peberfrugt. Fordel kylling og bacon henover. Dryp med lidt dressing og pynt med croutoner. Riv lidt parmesan over.

 

Skriv en kommentar

Scroll to Top