Karamelrand

Karamel og sauce

350 g sukker

2 dl vand

2½ dl piskefløde

Sukkeret til karamellen smeltes i en gryde, og når det er gyldenbrunt tilsættes 1 dl kogende vand. Lad karamellen koge godt igennem, mens der røres, til alt er smeltet sammen. Hæld halvdelen af karamellen i en randform, der er varmet op og fordel karamellen jævnt i formen. Resten af karamellen hældes tilbage i gryden og tilsættes endnu 1 dl kogende vand. Kog det godt igennem, til karamellen er samlet og blank. Lad denne karamelsovs blive kold.

Cremen

7½ dl piskefløde

2½ dl sødmælk

75 g sukker

1 stang vanilje

4 hele æg

8 æggeblommer

50 g smuttede mandler, grofthakkede

Kom fløde og mælk til cremen i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret. Tilsæt sukker-vaniljeblandingen og den skrabede vanillestang til fløde-mælkeblandingen. Lad det koge op og sluk så og lad fløden trække med vanillestangen i en halv time. Fjern vanillestangen. Æggene og æggeblommerne røres sammen med let hånd og tilsættes den lune fløde-mælkeblanding. Det skal kun røres sammen, endelig ikke piskes. Sigt massen og hæld den i en randform, drys de hakkede mandler i og sæt formen i ovnen i et vandbad ved 150 grader til massen føles fast (ca. 1 time). Lad randen blive helt kold og vend den så ud på et fad.

Inden servering

Pisk de 2½ dl piskefløde til let skum og vend karamellen i.

Lignende indlæg

  • Juleboller med appelsin og kardemomme

    250 g             blødt smør 50 g               gær 2 dl                mælk Skallen af en appelsin 2 dl                yoghurt eller A38 4                    æg 50 g               sukker 2 ts                kardemomme 2 ss                vaniljesukker 1 kg               hvedemel   Perlesukkerdrys: Skal af en usprøjtet appelsin 4 ss                perlesukker 50 g               mandelsplitter eller hasselnøddeflager 1                    æg til pensling Riv…

  • |

    Brownie med jordbær

    Brownie med flødeskum og friske jordbær 175 g             mørk chokolade 90 g               smør 3                    æg 125 g             sukker 125 g             muscovadosukker (lys eller mørk) 50 g               hvedemel 1 ss                kakao ½ ts               salt   Springform med diameter på 20 – 22 cm eller firkantet form 18 – 24 cm. Tænd ovnen på 1750C og beklæd…

  • |

    Marengs Pavlova

    6     æggehvider 3  3/4 dl         sukker 1 knsp.           salt 1½ spsk.         majsstivelse 3 ts                vaniljesukker 1½ ts              citronsaft Tænd ovnen på 225 C. Pisk æggehviderne meget stive (skålen skal kunne vendes om, uden noget falder ud) Tilsæt sukker lidt efter lidt, mens der stadig piskes. Pisk 6 – 8 minutter. Tilsæt salt, majsstivelse, vaniljesukker…